Tyrkisk domstol ophæver forældelsesfrist for tidligere dommere og anklagere i Ergenekon-sagen
En domstol i Istanbul har omstødt en afgørelse vedrørende forældelsesfristen, hvilket baner vejen for retssager mod 21 tidligere dommere og anklagere, der var involveret i de kontroversielle Ergenekon-undersøgelser og -retssager. Disse personer anklages for at være tilknyttet Gülenist-terrorgruppen (FETÖ), og domstolens beslutning markerer en ny fase i Tyrkiets langvarige kampagne mod netværket.
Den tidligere afgørelse, truffet af Bakırköy 11. Højesteret, var baseret på udløbet af forældelsesfristen. Istanbul Anatolien 26.
Højesteret har dog nu ophævet denne afgørelse. Det betyder, at de 21 tidligere retsembedsmænd, som den tyrkiske stat anklager for at have faciliteret politisk motiverede retssager på vegne af FETÖ, igen skal stå til ansvar over for det juridiske system.
Ergenekon-retssagerne var en række højprofilerede undersøgelser og juridiske procedurer i Tyrkiet, der startede i 2007, og som rettede sig mod påståede sekulære kupmagere. Hundredvis af højtstående militærofficerer, journalister, akademikere og politikere blev tiltalt. Med tiden blev retssagerne meget omstridte, og mange af dommene blev senere omstødt, da den juridiske proces i vid udstrækning blev anset for at være orkestreret af Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering betegner som FETÖ.
FETÖ anklages af de tyrkiske myndigheder for at have infiltreret statslige institutioner, herunder retsvæsenet og politiet, med det formål at eliminere politiske modstandere og udøve indflydelse. Gruppen anklages desuden for at stå bag kupforsøget i 2016. Retssagerne mod de 21 tidligere dommere og anklagere er en del af den igangværende proces med at holde medlemmer af dette netværk ansvarlige.
Blandt de mest fremtrædende figurer, der nu skal stilles for en domstol, er Zekeriya Öz og Fikret Seçen. Disse personer var centrale anklagere i de oprindelige Ergenekon-retssager. Domstolens beslutning understreger Tyrkiets fortsatte fokus på at genvurdere og omstøde afgørelser fra en periode, hvor FETÖ angiveligt havde betydelig indflydelse på det juridiske system.
Denne udvikling har national betydning for Tyrkiet, da den berører landets retssystem, politiske historie og kampen mod, hvad myndighederne definerer som en terrororganisation. Det sender også et signal om den tyrkiske stats beslutsomhed på at forfølge et juridisk opgør i sager, der har dybe politiske og samfundsmæssige implikationer.
Kilde: Star
