Præsident Erdoğan markerer årsdagen for Hagia Sophia med bog om “erobringens ånd”
Præsident Recep Tayyip Erdoğan har skrevet et særligt forord til en ny antologi, der markerer fireårsdagen for genåbningen af Hagia Sophia som moské. Bogen, med titlen “Fethin Mührü” (Erobringens segl), er udgivet af Demirören Yayınları og findes på tyrkisk, engelsk og arabisk.
I sit forord understreger Erdoğan, at Hagia Sophia symboliserer “erobringens ånd” og “vores nations historiske bevidsthed”, en erklæring, der gentager et kerneelement i regeringens ideologiske rammeværk og dens perspektiv på Tyrkiets historiske rolle. Beslutningen i 2020 om at omdanne Hagia Sophia fra museum til moské udløste betydelig international kritik og bekymring.
Monumentet, der oprindeligt blev bygget som en byzantinsk katedral i det 6. århundrede under kejser Justinian 1., fungerede som moské under Det Osmanniske Rige efter erobringen af Konstantinopel i 1453, og efterfølgende som et sekulært museum siden 1934. Det besidder en kompleks historie, der omfatter både kristen og islamisk kulturarv.
Omdannelsen blev af mange internationale aktører, herunder UNESCO, den ortodokse kirke og Grækenland, betragtet som et angreb på kulturel og religiøs pluralisme samt den etablerede status quo.
Den historiske og symbolske betydning af Erdoğans betoning af “erobringens ånd” i forordet til “Fethin Mührü” er ikke tilfældig. Den refererer direkte til den symbolske vigtighed af Det Osmanniske Riges erobring af Konstantinopel (det moderne Istanbul) i 1453, hvor Hagia Sophia første gang blev omdannet til en moské.
Denne retorik appellerer stærkt til nationalistiske og konservative segmenter af den tyrkiske befolkning og tjener til at forstærke regeringens fortælling om Tyrkiet som en genopstået historisk stormagt med en unik islamisk identitet, der distancerer sig fra Kemal Atatürks sekulære arv. Udgivelsen af bogen og præsidentens budskab på årsdagen for genåbningen sender et klart signal om, at den tyrkiske regering forbliver forpligtet til sin politik og sin fortolkning af Hagia Sophias rolle.
Dette fastholder også den internationale debat vedrørende kulturarv, religiøs pluralisme og Tyrkiets udenrigspolitiske retning, særligt i relation til Vesten og nabolande såsom Grækenland, der historisk opretholder tætte bånd til monumentets byzantinske og kristne fortid. Den konstante henvisning til erobringen og dens ånd understreger en nationalistisk kurs, der definerer Tyrkiets politik og internationale relationer.
Kilde: Star
